Viden om lån

FAQ

Gældsrådgivning

Hvis man føler at man står i håbløs gæld, kan det være en god idé at få gældsrådgivning. Måske kan man ved hjælp af en samtale med en rådgiver finde muligheder, som man ikke selv set.

Indenrigs- og Socialministeriet har i maj 2009 besluttet at give i alt 16 millioner kroner til gratis økonomisk rådgivning til borgere med stor gæld. Der er 5 organisationer, der har fået bevilliget penge til gældsrådgivning. Det drejer sig om Frelsens Hær, Kristeligt Studentersettlement, Den Sociale Retshjælp i Århus, KFUM og Forbrugerrådet. Projektet er iværksat i København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Her kan frivillige økonomiske rådgivere, som f.eks. bankansatte og revisorer hjælpe med at lægge et budget. Projektet startede den 1. februar 2010. Det er helt anonymt at få en samtale om gældsrådgivning.

En anden mulighed er selv at henvende sig til sin bankrådgiver og aftale et møde. Hvis man skylder penge til banken, som man måske ikke har betalt til tiden, vil de være meget interesseret i sådan et møde. Og kontakter man selv banken, kan det give et plus, frem for at banken skal henvende sig til en med trusler om RKI og lignende.

Gældssanering

I 1984 blev der indført regler i konkursloven om gældssanering, som giver mulighed for at slippe for at betale en håbløs gæld. Dette betyder dog ikke at man bare kan tage lån for flere millioner og når man ikke kan betale, så får man bare en gældssanering.

Det mest almindelige er at gælden sættes ned til et beløb, som man er i stand til at betale. Det er mere sjældent at hele gælden bortfalder. Det er ikke nemt at få gældssanering, da man ofte skal være så langt ude, at det er umuligt at leve et normalt liv økonomisk. Det er altså ikke nok at skylde f.eks. 80.000 kr. til sin bank.

Det er kun privatpersoner som kan søge gældssanering. Selskaber og foreninger kan altså ikke søge om gældssanering. Man skal indlevere et ansøgningsskema til skifteretten, som derefter tager stilling til om det er en mulighed. Ansøgningsskemaet kan printes ud på internettet. Man skal søge om gældssanering i den retskreds, hvor du bor.

Man skal være opmærksom på, at gældsaneringen ikke medfører at gælden også bortfalder i forhold til en kautionist. Så til trods for en evt. gældssanering, vil banken henvende sig til kautionisten og prøve at få deres penge.

Indfri lån

Der kan være mange penge at spare ved at indfri dyre lån, ved at betale det ud før tid. Hvis man har flere dyre lån som f.eks. forbrugslån eller kreditkortlån, kan det ofte betale sig at tage et stort lån, som kan betale alle de mindre lån ud.

Der er forskellige regler for de forskellige typer lån, så det første man skal gøre, er at tjekke reglerne for det lån man vil indfri, samt undersøge om det er et konverterbart lån som f.eks. obligationslån og kontantlån med fast rente eller et inkonverterbart som f.eks. et boliglån uden renteloft.

Man kan indfri et konverterbart lån på flere måder, alt efter hvornår på året man indfrier lånet. Hvis man indfrier lånet pr. den første dag i et kvartal, kan man indfri restgælden til kurs 100. Resten af året kan man benytte en straksindfrielse, hvor man betaler hele restgælden, samt renter frem til nærmeste indfrielsestermin.

Nogle lån kan ikke betale sig at indfri, da man måske alligevel skal betale renter i hele lånets oprindelige periode. På nogle lån er det renten som afgør om det kan betale sig at indfri lånet og ofte kan man spare penge med lange rentetilpasningslån.

Låneberegner

Når man skal ud og låne penge, er det vigtigste, at man finder ud af hvad man skal betale i renter og andre omkostninger som er forbundet med lånet. Dette kan bedst ses ved at holde øje med ÅOP. ÅOP står for de årlige omkostninger i procent og er alle udgifter lagt sammen.

Der findes flere låneberegnere på nettet. Her kan man selv udregne hvad et lån vil komme til at koste. Man kan skrue på lånets forskellige parametre som f.eks. løbetid, ydelse og rente så man kan se hvad der er bedst for en.

Mange låneudbydere har en låneberegner på deres hjemmesider, så man nemt kan ansøge om et lån, efter man har set hvad som er bedst. Det er kun ÅOP som er afgørende for hvor billigt lånet er, da et lån med billige renter, sagtens kan være dyrere end et lån med høje renter, hvis f.eks. startomkostningerne er billigere på sidstnævnte lån.

Livsforsikring ifm. lån

Det er muligt at få en livsforsikring i forbindelse med lån.

Mange gange bliver en livsforsikring tegnet efter råd fra et pengeinstitut, i forbindelse med et lån til køb af en bolig. I disse tilfælde har pengeinstituttet sikret sig pant i forsikringspolicen. Det betyder at forsikringssummen udbetales til pengeinstituttet.

I det tilfælde må den begunstigede må stå tilbage for panthaverens ret, før udbetaling kan komme på tale. Ofte er den begunstigede også meddebitor på lånet, som bliver indfriet med forsikringssummen.

Da der er flere banker som tilbyder livsforsikring i forbindelse med lån, skal man undersøge alle muligheder, inden man binder sig til noget.

Løbetid på lån

Der er meget forskel på løbetid på lån, alt efter hvilket lån man vælger. Et låns løbetid er det antal år, som man har til at betale lånet tilbage, til den man har fået lånet hos.

Når man skal vælge mellem de forskellige løbetider, er det først og fremmest et spørgsmål om likviditet. Man kan vælge at betale højere ydelser i en kortere periode eller mindre ydelser over en længere periode. Der er stor forskel på hvad der passer en bedst. Det billigste er at betale lånet tilbage så hurtigt som muligt, da renterne derved holdes nede.

Hvis man skal tage et boliglån, kan løbetiden på lånet være meget lang. En dansk ejendom kan belånes helt op til 50 år. Der er dog kommet en ny type obligation lån, hvor der ingen begrænsning er på løbetiden. Lånet kan desuden også optages som afdragsfrit lån, så en huskøber vil kunne købe et hus med uendelig afdragsfrihed. Men så kommer man til at betale mange penge i renter, da lånet ikke må stige med årene.

Ved små lån kan løbetiden være helt ned til 1 måned eller mindre. Her betaler man så ikke så mange penge i renter pga. den korte løbetid.

Omlægning af lån

Omlægning af lån kan ofte godt betale sig, hvis man har et boliglån, der pludselig ændre sig som f.eks. ved rentefald.

Princippet ved en lånomlægning er, at man ombytter det gamle lån med et nyt lån til en anden rente. Det vil sige, at det gamle lån betales færdig, og pengene til indfrielsen fremskaffes ved optagelse af et nyt lån.

Alle lån med pant i fast ejendom kan omlægges. Til ejerboliger kan de fleste tilbyde realkreditlån, på op til 80 procent af den værdi som ejendommen er vurderet til. Grænsen er 60 procent på fritidshuse.

Der findes mange måder, man kan omlægge sit lån på, og det er individuelt, hvad der bedst kan betale sig. En omlægning af et lån i forbindelse med rentefald kaldes nedkonvertering og i forbindelse med en rentestigning kaldes det en opkonvertering. Udover op eller nedkonverteringer kan man omlægge det fastforrentede lån til et tilpasningslån.

Mange vælger at lave et lån med længere løbetid, når de laver en omlægning af lån. Derved kan man nedbringe de månedlige ydelser.

Om det kan betale sig at omlægge lånet, afhænger af renteniveauet og obligationskurserne, som ændrer sig hele tiden. Så tjek med dit finansieringsselskab eller banken om det er en god idé.

Renter og afdrag

Her kan man læse alt om renter og afdrag på lån. Et lån er en aftale mellem to parter, hvor den ene part udlåner et pengebeløb til den anden part. Ofte er parten som udlåner pengene en bank, finansierings selskab eller et lånefirma.

En rente er den pris, som man skal betale ekstra, når man låner penge fra en af de før omtalte steder. Når man låner penge ud til en bank, som f.eks. ved at sætte dem ind på en opsparingskonto, får man også rente fra banken.

Hvis man låner penge af f.eks. en bank, skal man betale rente. Renten angives som en procentsats per år og betales oftest løbende. Det er dog også muligt at få den lagt oveni det lånte beløb, der således vokser hvert år. Religionen islam forbyder at modtage og betale rente, hvilket kan gøre det svært for dem at låne penge.

Afdrag er det beløb man vælger at betale af på lånet. Man betaler ofte afdrag hver måned. Hvis man ikke betaler afdrag, vil lånet stige hele tiden på grund af renterne. Man kan få nogle lån som afdragsfrie lån. Det vil sige at man ikke betaler af på selve lånet, men kun på renterne.

RKI sletning

Hvis man står registreret i RKI (Ribers Kredit Information), kan det godt være svært at låne penge. Derfor er det en god idé at sørge for at blive slettet inden man prøver at optage nye lån. Efter 5 år bliver man automatisk slettet af RKI, men man skylder selvfølgelig stadig pengene.

Det første man skal gøre, er at kontakte den virksomhed som man skylder penge og få gang i en tilbagebetalings ordning. Er man kommet i RKI med flere lån, skal man betale til de kreditorer, der senest har registreret en.

Forklaringen er at står man i RKI for noget som man har forsømt for fire år siden og igen er blevet registreret for et år siden på et andet lån, er det vigtigst at betale af på den som man har været registreret for længst, da det lån man har skyldt i 4 år, alligevel vil blive slettet om et år.

Nogle hjemmesider tilbyder hjælp til at blive slettet i RKI, men det er ofte snyd og bedrag, da man kun kan blive slettet pga. de 5 år eller fordi man har betalt sin gæld. Og disse hjemmesider tager sig ofte godt betalt for ingenting.

Skattefradrag ifm. lån

Der er stor forskel på hvor meget fradrag man får når man tager et lån, alt efter hvilket lån det drejer sig om. Man får ikke skattefradrag for at låne eller afdrage, men derimod får man et skattefradrag for renteudgiften der kommer i forbindelse med lånet.

Som eksempel kan man få fradrag for renter på et SU-lån, i det øjeblik man begynder at betale lånet tilbage. Da økonomistyrelsen indberetter alle oplysninger om renter og gæld til årsopgørelsen, skal man ikke selv meddele Skat om lånet.

Hvis man f.eks. låner penge til en bolig, kan vælge at ændre forskudsregistreringen med det samme til den forventede renteudgift eller vente til årsopgørelsen. I sidste tilfælde vil beløbet blive
medregnet i skatteopgørelsen og man vil få restskat/overskydende skat reguleret.

Der er nogle som spekulerer i ikke at oplyse om lån, før når skatteopgørelsen skal udfyldes, da man så kan få penge udbetalt 1. maj, når Skat regner på ens årlige renteudgifter. I nogle tilfælde kan man få en højere rente på sine penge når de står hos Skat, end i ens egen bank.