Lån til studerende

Det er slet ikke umuligt at låne penge som studerende, og der er adskillige muligheder. SU lån, forbrugslån, kviklån, SMS lån, boliglån, andelsboliglån og realkreditlån er blandt de lån som studerende kan få. De forskellige lånemuligheder, du som studerende har, kan du læse mere om herunder.

Når du har besluttet dig for, hvilken låntype du ønsker at optage, skal du huske, at det altid er en god idé at indhente flere tilbud, så du på den måde kan vælge det billigste af dem.

SU lån

Hvis du vil låne penge på SU, er den nemmeste måde at benytte sig af muligheden for SU lån. Alle studerende, der modtager SU, kan få SU lån og i 2017 er beløbet på 3.078 kroner. Dermed kan du ikke få lånet i måneder, hvor du eventuelt holder orlov eller af forskellige årsager har valgt din SU fra.

Lån efter behov

Du bliver tildelt SU lån for et år ad gangen og det er op til dig selv, hvilke måneder du vil have lånet og hvor meget du vil have udbetalt hver måned. Der er dog altid en maksimumgrænse for, hvor meget du kan låne per måned. På den måde kan du nøjes med at låne det, du i virkeligheden har brug for og på den måde undgå at stifte unødig gæld. De beløb, du ikke vælger at få udbetalt, bliver ikke forrentet, men bliver stående til din disposition i minSU, hvis du ønsker dem udbetalt senere samme år.

Lån med tilbagevirkende kraft

Fra 2010 kan du søge SU lån med tilbagevirkende kraft for de måneder i året, hvor du har modtaget SU. Det kræver bare, at lånet søges til din nuværende uddannelse og på samme uddannelsessted. Eksempelvis kan du i august søge om lån tilbage fra januar i samme år. Det er ikke muligt at få slutlån eller supplerende lån for forsørgere med tilbagevirkende kraft.

Sådan gør du:

  1. Log ind på minSU. Det gør du her http://www.su.dk/forside/
  2. Søg lånet ved at trykke på dropdown menuen SØG SU og dernæst SU lån i menuen til venstre. Så vælger du måneden, hvor fra du gerne vil modtage lånet fra.
  3. Dernæst bliver din ansøgning behandlet, og når du har fået tildelt lånet, får du besked i e-Boks eller din digitale postkasse på borger.dk.
  4. Efter tildelingen af lånet, skal du igen logge ind i minSU for at udfylde og godkende din låneplan. Lånet bliver først udbetalt, når du har godkendt din låneplan og samtidig accepteret betingelserne for lånet.

OBS: Hvis du i løbet af det foregående år har fået SU lån, skal du ikke søge om det igen, da du i så fald bliver tilbudt lånet igen året efter automatisk.

Værd at vide om SU lån:

  • Løbetid: Tilbagebetalingen af lån 6 skal begynde 1. januar et år efter udgangen af det år, hvor du afslutter din uddannelse (med mindre du også har lån 4 og/eller lån 5). Hvis du eksempelvis afslutter din uddannelse den 30. juni 2017, skal du begynde at betale lånet tilbage den 1. januar 2019.
  • Tilbagebetaling: Når du er færdig med din uddannelse, skal dit lån tilbagebetales til Statens Administration.
  • Rente: Mens du læser, løber der renter på lånet og indtil lånet er betalt tilbage. For lån 6 (udbetalt efter 1991) er renten fire procent om året, så længe du læser. Når du er færdig med at studere, forrentes din gæld efter diskontoen og derudover et tillæg (på højst 1procent) eller minus et fradrag. Hvert år fastsættes tillægget/fradraget med finansloven.

Forbrugslån

Et forbrugslån er et lån, som du typisk kan optage relativt hurtigt og sammenlignet med bankens langsigtede lån skal du ikke opfylde en række høje krav.

Forbrugslån kan variere meget i størrelse, og man kan finde lånudbydere inden for næsten alle beløbstørrelser. Ofte ligger lånene dog på 10.000 til 75.000 kr. men der findes også udbydere, hvor man kan låne helt op til 350.000 kr.

Et forbrugslån skal ofte betales tilbage inden for kort tid. Nogle af lånene har således en tilbagebetalingsperiode på blot en enkelt måned, men afhængigt af lånebeløbets størrelse kan løbetiden også være på helt op til 15 år for de store lån.

Hvis du kun låner et mindre beløb, skal du som oftest tilbagebetale det hele af en omgang. Låner du derimod et beløb med længere løbetid, skal du oftest afdrage i rater. Med et forbrugslån kan man typisk kun opnå afdragsfrihed i perioder, og man starter derfor måske med et par måneder, hvor man ikke afdrager på sit lån. Det kan også være, at man i sommerferieperioder eller op til jul, hvor de fleste har flere udgifter, vil have en afdragsfri periode.

Selvom forbrugslån som beskrevet kan spænde over alt fra små til store beløb, er det generelt sådan, at renten for større forbrugslån kan sidestilles med renten for et traditionelt banklån. Renteniveauet ligger derfor i omegnen af 5-35 procent.

Sådan gør du:

Der findes en lang række udbydere af forbrugslån på nettet, og når du har fundet et låneselskab, du ønsker at benytte, tager proceduren ikke lang tid og godkendelse sker derfor ofte indenfor 10-15 minutter.

Værd at vide om forbrugslån:

  • Lånebeløbets størrelse: 10.000-350.000 kr
  • Lånets løbetid er på 15 dage – 15 år.
  • Renten ligger mellem 5 og 35 procent, men der er også mulighed for gratis lån

Kviklån

Som navnet antyder er kviklån et meget hurtigt lån, hvor du på helt ned til blot en enkelt bankdag kan stå med pengene på din konto. Og i modsætning til mange andre større låntyper kan du foretage et kviklån uden at din bank skal inddrages. Det er derfor en meget simpel proces, som kan overstås på 10-20 minutter via internettet.

Høj rente

Ofte skal du som låntager ikke stille sikkerhed for dit lån eller redegøre for formålet med lånet. Der kræves altså ofte ikke de store informationer og nogle gange er det ikke en gang nødvendigt med dokumentation såsom lønsedler og budgetter. Den forøgede risiko, som dette udgør for udbyderen af lånet, betyder imidlertid, at renten typisk er markant højere end lånetyper med længere betalingsperioder.

Der er dog enkelte krav, der skal opfyldes, før at du kan optage et kviklån. Først og fremmest kræver de fleste selskaber, at ansøgeren har en minimumsalder på enten 20 eller 25 år, alt afhængig af selskabet. Selvom det kan være svært at finde et sted, der udbyder kviklån til personer under 20 år, kan det dog lade sig gøre enkelte steder. Endelig er det selvfølgelig også et krav, at du ikke er registreret i RKI.

Beløb og tilbagebetaling

Med et kviklån kan man typisk låne fra 5.000 og op til 50.000 kroner. Afhængig af beløbets størrelse har du typisk fra 1 måned og op til 6 år til at tilbagebetale lånet.

Samtidig med den ofte høje rente, der er tilknyttet denne type lån, skal man også ofte betale for et relativt stort oprettelsesgebyr, således at den Årlige Omkostning i Procent (ÅOP) kan være meget stor.

Sådan gør du:

Første skridt er at udfylde et låneansøgningsskema hos den ønskede udbyder. Her skal der ofte ikke vedlægges anden dokumentation end kopier af dine lønsedler. Når låneudbyderen dernæst har vurderet din låneansøgning, vil beløbet formentlig overføres til din konto. Det er altså en hurtig og nem procedure, som maksimalt burde tage 2-3 dage, fra du har sendt ansøgningen til du har pengene på din konto.

Værd at vide om kviklån:

  • Lånebeløb: 5.000-50.000 kr.
  • Løbetid: 1 måned til 6 år til afbetaling af lånet.
  • Rente: Der er ofte høje renter på kviklån.
  • Oprettelsesgebyr: Der er ofte et stort oprettelsesgebyr på kviklån.

SMS lån

SMS lån er et kortvarigt mikrolån og er det lån, du hurtigst kan optage. Med disse kortvarige lån kan du låne mellem 500 kr. og 10.000 kr., og lånet skal oftest betales tilbage inden for 30 – 60 dage.

SMS lånet kan du ansøge om via sms, og du kan have pengene på din konto inden for meget kort tid.

Krav

Der stilles ikke mange krav til ansøgere af SMS lån, men der er dog en række basale krav, der skal opfyldes. Dem kan du se her nedenfor:

  • Du skal minimum være fyldt 18 år, men hos nogle låneudbydere skal du være mellem 20-23 år, hvis du vil optage et lån via SMS
  • Hos de fleste lånegivere skal du have dansk statsborgerskab og kunne indsende dokumentation på, at du er dansk statsborger og har dansk personnummer eller fast adresse i Danmark.
  • Hos de fleste låneudbydere kan du ikke låne penge, hvis du er registreret i RKI (registeret for danske skyldnere).
  • Du skal i de fleste tilfælde have en fast årlig indtægt. For eksempel kræver nogle låneudbydere, at du har en indkomst på eksempelvis 225.000 kr.
  • Det er dog vigtigt at pointere, at kravene til SMS lån er forskellige fra låneudbyder til låneudbyder.

Sådan gør du:

Flere mikrolån kan du både ansøge om via udbyderens hjemmeside og via sms.

Værd at vide om SMS lån:

  • Der stilles ofte kun en række basale krav for at kunne tage et SMS lån: alder, dansk statsborgerskab, RKI og derudover kan indtægt have betydning for dine chancer for at optage lånet.
  • Du kan typisk låne op til 10.000 kr. via SMS.
  • Låneperioden er kortere på SMS lån end andre lån og ofte på 30-60 dage.
  • SMS lån er hurtige og nemme at optage, og er derfor meget populære.

Boliglån

Boliglån er et lån, du kan tage i din bank, og der er typisk to situationer, hvor man optager sådan et. Den ene situation er, når du vil købe en ny ejerbolig, hvad enten det er et hus eller en lejlighed. I den situation optager man normalt et såkaldt realkreditlån i et realkreditinstitut, hvor man kan låne op til 80 procent af boligens værdi. Den resterende del af beløbet, du skal bruge til boligkøbet, kan du søge om at låne i din bank.

Den anden situation, hvor du kan ansøge din bank om et boliglån, er, når du gerne vil forbedre, renovere eller udbygge en bolig, du allerede ejer. Her vil man ofte starte med at spørge sit realkreditinstitut, der så laver en ejendomsvurdering af boligen for at beslutte, om der er friværdi nok til at forhøje realkreditlånet. Denne vurdering vil imidlertid ofte sættes lavere end den reelle salgsværdi af boligen og derfor må man tit finansiere det meste af eller hele renoveringen med et almindeligt boliglån.

Med et traditionelt boliglån vil der sikkert følge en rente på mellem 5 og 14 procent alt efter hvilken bank, du vælger. Derudover afhænger renten også af om banken tager pant i din bolig, altså om de har ret til at kræve boligen på tvangsauktion, hvis du skulle ende i en situation, hvor du ikke kan betale lånet af. Du skal typisk afdrage på lånet over 10 til 30 år. Jo kortere løbetid, jo flere gebyrer per måned og jo højere månedlig ydelse på selve lånet.

Sådan gør du:

Lånet skal du optage i en bank. Husk at tale med flere banker for at opnå de bedste betingelser.

Værd at vide om boliglån:

  • Afdragsfrihed: nogle banker tilbyder lånet med afdragsfrihed.
  • Rente: Der er højere rente på boliglån end på realkreditlån. De fleste af lånene tilbydes med variabel rente, men hos nogle banker kan man forhandle sig frem til en fast rente.
  • Løbetid: Et traditionelt boliglån skal typisk afdrages indenfor 10 til 30 år.
  • Etableringsgebyr: Det vurderes, at etableringsgebyret for denne type lån lå på mellem 2.500 kr. og 7.500 kr. i 2014.
  • Tinglysningsafgift til staten: man skal betale den såkaldte tinglysningsafgift til staten.

Realkreditlån

Realkreditlån er en speciel låntype, som du typisk optager, når du vil købe bolig eller finansiere et byggeprojekt. Lånet fungerer anderledes end et banklån, der er såkaldte kontantlån, idet realkreditlån fungerer ved hjælp af obligationer. Obligationer er gældsbeviser og når du optager denne type lån udsteder realkreditinstituttet (eller kreditforeningen, som det også kaldes) obligationer på dine vegne. Obligationerne, eller gældsbeviserne, sælges videre på de finansielle markeder og det aftales hvornår du skal betale gælden tilbage.

Et realkreditlån er billigere end et normalt banklån, og når du vil købe en ny bolig, kan du låne op til 80 procent af boligens værdi med denne type lån.

Sådan gør du:

  • Først skal du kreditgodkendes af kreditforeningen, hvilket sker som en del af hele købsprocessen mellem ejendomsmægler, bank og realkreditinstitut og derfor er det i praksis ikke dig selv, der henvender dig.
  • For at blive kreditgodkendt skal du indsende en række papirer som lønsedler, årsopgørelser og et budget for din privatøkonomi. Papirerne skal vise, hvor stor en kreditværdighed du har.
  • Bliver du kreditgodkendt, vil du få et tilbud på dit lån, som du så kan tage imod eller ej.

Værd at vide om realkreditlån:

Alle ejendomsmæglerkæder og banker har i dag et bestemt realkreditinstitut, de samarbejder med. Men du skal huske, at du har frit valg og det tit lønner sig at sammenligne priser mellem forskellige realkreditinstitutter.

Andelsboliglån

I modsætning til ved køb af ejerbolig er det ikke muligt at oprette et realkreditlån som andelsboligkøber. Det skyldes, at selve ejendommen reelt set ikke ejes af dig, men af andelsforeningen, som du køber dig ind i. En andelsbolig skal derfor betales kontant, men eventuelt igennem et boliglån i banken, hvor du pantsætter din andel.

Sådan gør du:

  • Først skal du have udstedt en “erklæring om adkomst”. Denne erklæring udstedes af bestyrelsen for andelsboligforeningen og er et bevis for, at du har råderet over brugsretten til andelsboligen. Derudover skal du bruge et andelsboligskrift, hvori ejerforholdene i andelsforeningen defineres (den kan du finde og udskrive fra nettet).
  • Sørg for at gennemsøge hele markedet, da pengeinstitutterne udlover forskellige renter og gebyrer og stiller forskellige lånebetingelser. Anskaf dig eventuelt en objektiv rådgiver til det formål.
  • Når du har fundet det rigtige tilbud for dig, skal du have pantebrevet tinglyst. Tinglysningen sker i dag digitalt og fungerer som en offentliggørelse af, at pengeinstituttet har pant i din andel. Samtidig sikrer det dine og långivers rettigheder i forhold til lånet. Tinglysningen koster et gebyr på 1.660 kroner samt 1,5 procent af det pantsikrede beløb (beløbet, som du låner af långiver) rundet op til nærmest 100.

Værd at vide om andelsboliglån:

  • En andelsboligforening må ikke blande sig i, om du optager lån i din andel, men i andelsforeningens vedtægter kan der stå angivet, at du højest må optage lån svarende til 80 procent af din andels værdi. Disse vedtægter skal du selvfølgelig holde dig indenfor, selvom du har egentlig har mulighed for at låne mere ved forskellige låneinstanser.
  • Et lån i din andelsbolig kan have flere formål og behøver derfor hverken at være et decideret købslån til at finansiere udbetalingen på din andel eller et lån til renovering, tilbygning eller anden forbedring af boligen. Derimod kan du faktisk bruge dit lån på formål, der ikke har noget at gøre med selve boligen. Det vil sige, at du blot stiller din boligs værdi som sikkerhed for lånet, når du optager lån i din andelsbolig.

Skriv et svar